Når du maler med oliemaling, kan det være en udfordring ikke at lægge hånden eller armen i den våde maling på lærredet. Løsningen? En simpel rundstok fra et byggemarked! 

Som vist på det ene foto placerer du rundstokken, så den står sikkert på gulvet, imens den hviler på staffeliets hylde. Det er en ekstra sikkerhed at stabilisere den med en fod, så du har kontrollen over at den ikke glider eller flytter sig midt i dit arbejde. På den måde får du en perfekt støtte til hånden eller armen – uden at røre selve maleriet. Det er en enkel, nem og billig løsning.

Hvorfor skal du bruge en rundstok?

Du kan naturligvis bruge en hvilken som helst type pind, bræt, gren eller lignende, men med en rundstok er min erfaring, at du undgår at hvile hånden på en kant, knast eller anden art ujævnhed, som i længden kan lave mærker i huden og gøre ondt! Rigtig god fornøjelse med dit oliemaleri 🙂